Klemmibamsa - Gás

0 mðr.+


499,95 kr
Vøran er á goymlsu

  • Klemmibamsa - Gás.

    0 mðr.+


    Vores krammegås er den perfekte sovekammerat til små størrelser. Bamsen er lavet i det blødeste bomuld med udskiftelige danskproducerede silikoneben, til at lindre ømme gummer.

    Vores krammegås er sat i verden med ønsket om at skabe en tryg følgesvend og sovekammerat hos familiens mindste. Gåsens lange hals gør den perfekt at kramme for korte arme og nemt for små hænder at holde om.

    Gåsebenene er lavet i fødevaregodkendt silikone og fungerer som teether til ømme gummer. Knopperne på bagsiden af fødderne stimulerer desuden sanserne.

    Gåsebenene er fastmonteret med trykknapper og kan nemt aftages, når benene skal steriliseres. Har dit barn været særligt glad for at tygge i gåsebenene, så er det selvfølgelig også muligt at tilkøbe nye til at udskifte de gennemtyggede.

    Alle småbørnsforældre ved jo, at når først barnet har kastet sin kærlighed over en bamse, så er der intet, der kan træde i stedet for. Derfor har det været vigtigt for os, at benene kunne skiftes ud ved behov.

    Vores produkter er syet med størst mulig omsorg for familiens mindste, men også for den syerske, som har tryllet metervarer om til dette smukke produkt.

    Vores produkter fremtrylles af dygtige kvinder på en danskejet systue i Polen, hvor fair løn og arbejdsforhold er en selvfølge. Der ligger meget håndarbejde i tilblivelsen af krammegåsen, og med garanti også meget kærlighed, for det er vi overbeviste om kan både ses og mærkes i det færdige produkt.

    Vi er desuden stolte af, at krammegåsens silikoneben er produceret i Danmark.

    Krammegåsen er CE-mærket efter europæisk lovgivning og imødekommer kravene til sikkerhedsstandarderne EN 71-1 og EN 71-2. Dette er din tryghed for, at produktet er sikkert at bruge fra 0 år.

    Silikonebenene er i massiv silikone, for at undgå risikoen for, at der samler sig mug og bakterier indeni produktet.

    Vaskeanvisning

    Krammegåsen kan maskinvaskes ved 30 grader på skånsomt program og lufttørres. Husk at afmontere silikonebenene og lukke knapperne inden bamsen kommes i vaskemaskinen.

    Silikonebenene kan steriliseres med kogende vand. Afmonter
    silikonebenene fra bamsen, læg dem i en skål og hæld kogende vand over. Vi anbefaler at du steriliserer silikonebenene dagligt.

    Materiale:
    Oeko-tex-certificeret bomuld og ben af fødevaregodkendt silikone.

  • Vørunummar
    HLO401
Fylg okkum